På vei til gildet i Trollslottet

Der skulde være gilde i troldslottet.
Men veien var lang;
og saa slog de sig sammen for selskabs skyld,
Trond og Kaare og Ivar Eldførpungen og Baard og Bobben paa Musgjerd og gamle Guri Suppetryne.
Det bar over fjeld og aas og lange skogheier.
Gran og furu stod tæt som lyng og var saa høie,
at de naadde dem til midt paa livet.
Værst var det for Guri,
som havde nistesækken at drage paa.
[…]
Der laa troldslottet.
Øinene blev større og større paa troldungerne.
Saa meget rart havde de aldrig vidst der var i verden.
Aa nei, aa nei saa gildt! Tænk, slottet var af guld.